I denne artikel:
Opdatering af billing system og Selfcare
ipvision har den 25. oktober 2021 opdateret vores billing system, som en del en større optimering for at sikre et langt bedre overblik og flere selvbetjeningsmuligheder for vores kunder.
Opdateringen betyder bl.a. at du får en mere overskuelig faktura end tidligere, og at du nemmere har adgang til både din faktura og dine specifikationer på vores selvbetjeningsside https://selfcare.ipvision.dk
Vi har, for at hjælpe dig, samlet nogen af de oftest stillede spørgsmål nedenfor.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål nedenfor, er du velkommen til at skrive til os via ”hjælp” funktionen på denne side.
FAQ
Hvordan logger jeg på https://selfcare.ipvision.dk?
Du skal benytte det samme login som du bruger når du logger på administrationssystemet ipvisible. eller i din Softphone, eller på administrationssiden til Connect 3.0. Hvis du har glemt din kode, så skal du benytte funktionen ”Anmod om adgangskode” på administrationssiden https://connect.ipvision.dk
Læs mere om hvordan du logger ind i Selfcare her
Hvor ser og downloader jeg fakturakopier?
Du finder din virksomheds fakturakopier ved at aktivere sidemenuen i venstre side af skærmen.
Klik på "Fakturaer" under menupunktet "Administration".
Har din virksomhed flere konti, vil der mellem overskriften "Fakturaer" og jeres virksomhedsnavn, være et ikon for dropdown , hvor du kan vælge at se fakturaer for en specifik konto eller for alle konti.
Klik derefter på "Download faktura" ikonet ud for den ønskede faktura for at hente den.
Hvordan ser jeg specifikationen til min faktura?
Specifikationer til fakturaer findes samme sted som fakturakopier, dvs. under menupunktet "Fakturaer" i sidemenuen.
Har din virksomhed flere konti, vil der mellem overskriften "Fakturaer" og jeres virksomhedsnavn, være et ikon for dropdown , hvor du kan vælge at se fakturaer for en specifik konto eller for alle konti.
Klik derefter på menuikonet ud for den faktura, som du ønsker at se en specifikation på (menuikonet findes yderst i højre side af skærmen).
"Vis detaljer" åbner en specifikation på websiden, hvor du har mulighed for at se specifikation i forskellige detalje-niveauer.
"Download Excel" åbner en specifikation op i Excel format med to faner. På den første fane får du et overblik over forbruget på brugerniveau, dvs. det forbrug der er muligt at henføre til en bruger samt øvrigt forbrug, og på det andet faneblad er det blandt andet muligt at se hvilke numre der er foretaget opkald til.
Jeg kan ikke se fakturaer eller specifikationer når jeg er logget ind?
Hvis din brugerprofil ikke er sat op som "Bogholderi-administrator" for jeres virksomhed, vil du ikke kunne se fakturaer eller specifikationer. Mangler du rettigheden, bedes du tage kontakt til den telefoni ansvarlige i din virksomhed, så du kan få tilføjet de korrekte rettigheder til at se fakturaer og specifikationer, også selvom du ikke er telefoni administrator.
Hvad er inkluderet i min faktura?
Din faktura indeholder en opsummering af de ydelser du betaler for, men ikke en specifikation på forbrug. Ønsker du at se nærmere på enkelte linjer på en faktura, har vi gjort det nemt at dykke ned i forbruget via vores selvbetjeningsside https://selfcare.ipvision.dk
Specifikationen til fakturaen kan ses ved at klikke på menu-ikonet ud for den ønskede faktura.
Vi håber det nye layout og specifikationen vil bidrage til en bedre forståelse af vores fakturaer.
Hvorfor har nogle af abonnementerne skiftet faktureringsperiode på min faktura?
I forbindelse med opgraderingen har vi ensrettet afregningsperioderne på alle dine abonnementer, således at de altid faktureres fra den 1. til den sidste dag i måneden.
Hvis du tidligere havde et abonnement der blev faktureret fra den 16 i indeværende måned til d. 15 i måneden efter, så vil du blive faktureret lidt mindre for abonnementet på denne faktura, hvorefter perioderne er ensrettet.
På samme måde ensrettes alle abonnementer med 3 måneders fakturering, således at de alle faktureres samtidig. Dette kan medføre at du på den første faktura ikke faktureres for alle 3 måneder på et givent abonnement.
Energitillæg pr. 1. november 2022
Dstny A/S indfører pr. 1. november 2022 et energitillæg pr. faktura.
Driften af de store hostingcentre, der håndterer vores kunders telefoni og internet kræver meget energi, og desværre er priserne til dette væsentligt stigende. Til inddækning af dele af denne ekstraudgift indføres energitillæg på
-
19 kr. på alle fakturaer under 200 kr.
-
29 kr. på alle fakturaerne mellem 200 og 1000 kr.
-
39 kr. over 1000 kr.
Energitillægget forventes indtil videre at være på alle fakturaer indtil 1. juli 2023.
Læs mere om vores fakturaer her Faktura vejledning
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.